2017

Vejby-Smidstrup Beboerforening

www.vejby-i-vendsyssel.dk

November

Stop tyven!

Stærkt initiativ fra kommunen

Hjørring kommune inviterer til et borgermøde om indbrudssikring og Nabohjælp i Hjørring torsdag den 30. november 2017 kl. 17.30-20.00 i Hjørring Park Vendia. 

 

Emnet er forebyggelse af indbrud i private hjem. Du kan bl.a. høre Nordjyllands Politi fortælle om de lokale indbrudsforhold, og en tidligere indbrudstyv (!) giver gode tips til at få tyven til at fravælge din bolig. Der vil også være en introduktion til, hvad du selv kan gøre med Nabohjælp, og en sikringsekspert vil fortælle, hvordan du bedst kan sikre dit hjem.


Mødet er gratis, og der bliver serveret mad og drikke i aftenens løb. Desuden er der mulighed for børnepasning.


Se invitationen og det fulde program under "NYHEDER", og tilmeld dig senest den 25. november 2017 pr. e-mail til Jørgen Jensen, kirjoerg@10mb.dk eller tlf./sms 28927017 eller brug kontaktformularen under fanebladet "KONTAKT". Oplys ved tilmelding dit navn, samt hvor mange I kommer.

Der er arrangeret børnepasning, så har du børn med, der skal passes, skal du også oplyse deres alder.

December


Årets juletræstænding

Det er sparetider, så julemanden ankom på en cykel, der til lejligheden var forsynet med lyskæder.

Kommunen har i år forsynet byen med et rigtig flot træ, der tillige er så kraftigt, at det kan bære foreningens solide julestjerne. Efter at træet var blevet tændt blev der sunget, og så var det tid at smage på flødekaramellerne og pebernødderne i julemanden kurv.

Derefter en kort spadseretur til pavillonen på Købmandstoften, hvor Foreningen bød på kaffe og sodavand.
















Næsten fuldt hus til årets julebanko

Sådan plejer det jo også at være, men man kunne have frygtet, at kvindernes håndbold-VM ville få mange til at slå sig ned foran TV-et.

Frygten blev gjort til skamme - heldigvis - for den flittige bestyrelse havde skaffet et rekordstort antal gevinster, som blev sat på spil i løbet af den rigtig hyggelige aften.

Mamuntisunio, el photonius - Jalium calaniluitus